Vores historie

Jeg startede By Dürke op i Juli 2018, som var en webshop med træningstøj og modetøj til Plussize piger, da jeg ofte havde svært ved at finde især træningstøj i min størrelse! Jeg er lidt større end gennemsnittet, også selvom jeg træner en hel del hver uge. Jeg underviser i Dans, Styrke og Jumping Fitness og når jeg træner eller underviser, så vil jeg også gerne se godt ud og have noget ordenligt og behageligt træningstøj på og derfor gik jeg på udkig efter nogle mærker som kunne opfylde de krav.

Senere hen er de almindelig størrelser også kommet på webshoppen.

By Dürke Tryk startede jeg op sideløbende med webshoppen, da foreningslivet er en stor del af min hverdag, qua af jeg underviser og sidder i bestyrelsen i en forening.
Her brugte jeg meget tid på at stå for tøjbestillingerne og kender derfor en del til hvad foreninger, klubber osv. ønsker og har af forventninger til tøjet.
Derfor lavede jeg en aftale med New Wave Danmark om at få lov til at forhandle Clique og Cutter and Buck, som begge leverer kvalitets tøj i forskellige prisklasser.

Hos By Dürke Tryk, der er det primært mig som er ansigtet udadtil da jeg står for alt salg, beregning af tilbud og tryk. Når ordrene er lidt større, så hjælper min mand René til, men vi har også en aftale med en trykker, som kan lave de store tryk og broderi opgaver.

Vi kan tilbyde dig det rette produkt, hvad enten du søger inden for sportstøj, profiltøj eller arbejdstøj.
Da vi er et lille trykkeri, så er det den samme medarbejder, som du har fra start til slut. Jeg ligger stor vægt på at kundeservicen er i top og at du som kunde altid føler dig prioriteret og at vi igennem en grundig vejledning og rådgivning, kan vi få sammensat den rigtige løsning til dig ud fra dit budget og brugsformål.  

By Dürke og By Dürke Tryk holder til på Kildebrogårdsvej 11T, 1.th, 4622 Havdrup, hvor jeg har mit Showroom, lager og trykkeri.
I den ene ende af lokalet fremviser jeg alt tøjet fra Webshoppen og i den anden ende har jeg trykkeri og kontor.